Min Vej Til Programmering

Webudvikling 25 January, 2018

Kodning og programmering har jeg kæmpet med at forstå, men har altid ville lære.

Med dedikation, passion og mange timer foran skærmen, er jeg nu nået et punkt hvor jeg kan sige: “Ja! jeg kan kode.”  

Kodning er en af de ting, hvor der er meget simpelt, men samtidig meget komplekst.

Det har været en hård og frusterende rejse, men her begyndte de spæde skridt.
Da jeg var studerende lærte vi PHP og forsatte med at lære det i lang tid (Og gør det stadigvæk). På daværende tidspunkt, troede jeg at de forskellige sprog havde forskellig logik. Jeg valgte derfor ikke at skifte, så var det jo bare forfra med et andet sprog og hvilket et skulle det så være? Der er jo 10000 at vælge imellem!  PHP var/er jo også et af de mest populære sprog, min skole mente at vi skulle bruge vores tid på det og hvis PHP er godt nok til Facebook, så må det også være godt nok til mig.

Men jeg kæmpede med at forstå syntaksen og brugte egentlig ikke mine resourcer på at lære logikken. Fejl = frustration og jeg løste problemer, ved at bruge Google og Stack Overflow, kopiere det ind i Notepad++ og tilpasse det, til det jeg kunne huske fra min undervisning - En vaskeægte script kiddie. Men jeg forstod egentlig ikke hvad der skete og var irriteret over, at jeg ikke kunne være ligesom dem man finder på Github, Youtube etc.

Jeg endte med at få et job indenfor online marketing, og valgte at lægge programmeringsdelen på hylden for nu.

En ny vej har samme mål

Efter omkring 2 års fuld fokus på SEO etc. valgte jeg at genstarte min viden. Nu ville jeg kode rigtigt!  

En PHP udvikler forbinder jeg med en nørdet, bumset teenager, der bor i sin mors kælder indtil han er i slutningen af 20’erne. Sådan så jeg altså ikke mig selv (Det er der nok andre, der gjorde.)
Slut med PHP - Et nyt sprog på bordet! Jeg faldt over navnet Python, først og fremmest fordi det er et fedt navn, men især efter den enkelte syntax. Et par timers tutorials og intens læsning, faldt alle brikker på plads; variabler, funktioner, arrays og klasser.. Endelig forstod jeg nu meningen bag ordene og tegnene.

Nu kunne jeg tale til en maskine! Det hele var jo simpelt, når man kunne bruge sin hjerne til at tænke på logikken og ikke finde fejl i syntaksen. Og det bedste af det hele: Det var samme logik. Kan man ét sprog, kan man lære alle!

Senere hen har jeg lært, at Python er lavet til at være et indlæringssprog - Hvorfor bruger skoler dog ikke det i stedet for PHP?

Giver PHP bumser?

Omkring en måned efter min Python åbenbaring, spurgte en af mine venner om jeg ville lave et simpelt login-system til ham i PHP.

Argh, seriøst? Skulle jeg nu tilbage til at være en bumset teenager? Først takkede jeg nej, men med lettere overtagelse, sagde jeg til sidst ja.

Men denne gang brugte jeg ikke Google, youtube osv. til at finde løsningen på mit problem. Jeg skrev det offline! En stor personlig sejer!

Derfra har min læringskurven været stejl. Meget stejlere end nogen skole, jeg har gået på. Jeg fik lært en masse omkring sikkerhed, performance, , relationships database og alt diverse. Jeg fik ingen bumser og synes nu at PHP er en fornøjelse.

Nu mere jeg læste, nu mere fandt jeg ud af, hvor stort arbejde det er at lave et ordenligt og sikkert system, der samtidig skal arbejde optimalt.
Bare det omkring sikkerheder som, SQL injections, XSS, CSRF etc. er en videnskab i sig selv.

Jeg er Fan af Laravel!

Heldigvis er findes der nogle dygtige folk, der har lavet det store arbejde for os. Derfor så jeg ikke anden mulighed i at bruge et MVC framework. Ligesom med de forskellige sprog, er der også et hav af forskellige frameworks.
Mit valg endte på Laravel. Jeg ser det som en fordel, at Laravel er relativt nyt. Jeg er med tidligt i udviklingen og udvikler min viden samtidig med at Laravel udvikler deres.
Dertil er der en masse indbygget metoder, det er hurtigt at komme igang med, du slipper for at skrive en masse selv, det er sikkert og ikke mindst er det fantastisk rart at arbejde med.
 

Jeg vil dog klart anbefale dig, at lære “rå” PHP eller andet valgfrit sprog først. Ellers bliver det et nyt stort mysterium, hvor du finder løsningen på Stack Overflow, Google, Youtube, Github osv. osv. osv. osv.


Tags:
Mig Laravel PHP